Patientforeningen For Transseksuelle


Vedtægter


Vedtægter
§1. Foreningens navn og formål
§2. Optagelse og medlemskab
§3. Generalforsamlingens afholdelse
§4. Bestyrelsens sammensætning
§5. Misligholdelse og eksklusion
§6. Vedtægtsændringer
§7. Foreningens opløsning

§ 1 Foreningens navn og formål



Foreningens navn er: Patientforeningen For Transseksuelle, foreningen er stiftet den 1 marts 2003

Foreningens hjemsted og adresse er den til en hver tid værende formands adresse, foreningen tegnes af formanden og kassereren.

Det er foreningens formål er at varetage interesser for alle transseksuelle i Danmark, såvel opererede som ikke opererede. Foreningen varetager kontakt til: Politikere, offentlige myndigheder, og andre organisationer der måtte ønske at samarbejde med os. Det er ligeledes vort mål at fremme en lovgivning der tilgodeser transseksuelles behov.


§ 2 Optagelse og medlemskab

Tilbage til toppen

Foreningen er partipolitisk neutral. Som medlem kan optages enhver myndig person, der kan tilslutte sig foreningens formål, vil overholde foreningens vedtægter, og betale det af generalforsamlingen vedtagne kontingent.


§ 3 Generalforsamlingens afholdelse

Tilbage til toppen

Generalforsamlingen er foreningens højest myndighed, generalforsamlingen skal være afholdt i første kvartal af kalenderåret. Indkaldelse til ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 20 dages varsel, indkaldelsen skal indeholde dagsorden og revideret regnskab. Hvis mindst 1/3 af medlemmerne med angivelse af dagsorden, begærer eksordinær generalforsamling, har bestyrelsen pligt til at indkalde til en sådan. Kun medlemmer med gyldig medlemskab har adgang til generalforsamlingen. Regnskabsåret følger kalender året, kontingentindbetaling skal være foretaget senest 15. Januar.

Forslag til dagsordens pkt. 6 skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før afholdelse af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen ledes af den valgte dirigent, der ikke må have sæde i bestyrelsen. Dirigenten bestemmer afstemningsmåden ved afstemninger. Dog skal en afstemning være skriftlig hvis blot et tilstedeværende medlem ønsker dette. Ikke tilstedeværende medlemmer, kan stemme ved fuldmagt, dog med højest 1 fuldmagt pr. tilstedeværende medlem. Dagsorden til ordinær generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Fremlæggelse af årsberetning
4. Fremlæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab, samt budget for det nye foreningsår.
5. Fastlæggelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg til bestyrelsen. Formand i ulige år, kasserer i lige år.
8. Valg af suppleanter
9. Valg af revisor
Eventuelt


§ 4 Bestyrelsens sammensætning

Tilbage til toppen

Bestyrelsen består af 5 medlemmer. 2 suppleanter samt 2 af generalforsamlingen valgte revisorer. Posterne som formand og kasserer vælges af generalforsamlingen. Kort efter hver generalforsamling afholder den nye bestyrelse et møde, hvor den konstituerer sig. med, næstformand og øvrige bestyrelsesmedlemmer. En valg periode er for 2 år, således at 2 medlemmer er på valg på lige årstal, og 3 er på valg på ulige årstal.


§5 Misligholdelse og eksklusion

Tilbage til toppen

Såfremt et medlem modarbejder foreningens formål og interesser, kan dette medlem indstilles til eksklusion, ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. For at et medlem skal kunne ekskluderes skal mindst 2/3 af de afgivende stemmer være for eksklusionen. Et medlem, der er indstillet til eksklusion, har ret til at deltage under generalforsamlingens behandling af dette punkt.


§ 6 Vedtægtsændringer

Tilbage til toppen

Vedtægtsændringer kræver 2/3 flertal af de ved en generalforsamling fremmødte medlemmer. Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde, senest den 31 december. I tilfælde af forslag til vedtægtsændringer skal disse være sendt med sammen med dagsorden og indkaldelse til generalforsamling.


§ 7 Foreningens opløsning

Tilbage til toppen

Til foreningens opløsning kræves mindst 2/3 flertal af samtlige foreningens medlemmer. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede ved generalforsamlingen, skal bestyrelsen indkalde senest 30 dage efter til ny generalforsamling, hvor opløsningen kan vedtages med 2/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer.

Generalforsamlingen beslutter hvorledes foreningens midler skal anvendes i tilfælde af en opløsning.

Vedtaget ved foreningens stiftelse den 1 marts 2003

 

 

Om os | Site Map | Privacy Policy | Kontakt os | ©2007 PFT